Mandag d. 6. juli
Da Karsten og jeg vågnede ved 10-tiden havde Kenn lavet morgenmad – men for fanden hvor var det koldt.
Vi pakkede hurtigt teltene sammen og begav os på vej ved 11:30-tiden.
Klokken 15 fandt vi et godt sted ved et vandfald, hvor vi bestemte os for at slå lejr.
Vi har lige spist og nu skinner solen fra en skyfri himmel, og vi sidder alle tre og slikker solskin til en fantastisk udsigt.
Her er ingen myg. Næsten…
Vi har dog haft et par oplevelser på dagens tur, som jeg godt kunne tænke mig at beskrive lidt nærmere.
Den første var jeg hovedperson i.
Jeg var blevet lidt trængende, og ville meget gerne af med nogle få hundrede gram, men da der var ret langt hjem, så måtte jeg ud i skoven.
Sikke et besvær! Alene det med at finde et sted så affaldet ikke løbbet ned i ens sko eller bukser igen er et problem.
Men det skulle jo også gerne helst være fri for myrer og andet småkravl, som kilder så grusomt. Jeg fandt endeligt et sted – men der findes jo også myg, så det gælder om at være hurtig – men det var de små flyvende tingester også – og en god opdragelse havde de ikke fået, så de nåede at få stukket mig en hel del meget private steder.
Den anden oplevelse står (eller sidder) Kenn for.
Der er ikke så meget at fortælle, ud over at over stien var et træ, og man går jo ikke og tænker over, at man har en rygsæk på som rager op over ens eget hoved – så man går bare, men det går bare ikke i længden.
Kenn lå der i hvert fald lige pludselig, men der skete heldigvis ikke noget med Kenn eller rygsæk. Eller som man siger: både mor og barn har det godt.
Kenn har vi forresten døbt Talkum-Kenn, da han ved enhver lejlighed indsprøjter sine små fødder i dette hvide pulver.
Hvor der er en hvid støvsky – ja, der er Kenn.
Jeg sidder stadig her med udsigt over et snehvidt landskab, og med vandfladets larmen i baggrunden. Jeg regner med at de første par timer går til afslapning. Vi ses!
I går gik vi ellers efter en turiststuga, men da vi så på kortet og studerede landskabet samtidig, ja så kunne vi godt se, at den lå over på den anden side af elven. Bare nogle få hundrede meter væk.
Tilbage til i dag.
Efter at have slikket solskin, så vaskede Karsten og jeg tæer i isvand. Jeg prøvede også at vaske et par sokker, hvilket gik forholdsvist godt. Derefter slog vi teltene op og indlogerede os.
Omkring ved 17-tiden begav vi os op på et af de nærliggende bjerge.
Vi gik og vi gik, og på vejen derop må vi have passeret en musvåges (eller en anden rovfugl) rede, for 2 store fugle begyndte at kredse rundt et stykke over os samtidig med at de skreg og skreg.
Men vi nåede dog toppen i live, og hvilket udsigt vi fik foræret – Helt fantastisk.
Jeg skulle lige hen på en skrænt og se en anden udsigt, og på vejen må jeg have passeret 2 elg-gevirer, for da jeg vendte tilbage, så havde både Karsten og Kenn fundet et hver – og de havde fundet det lige der, hvor jeg havde gået.
Det er bare ærgerligt – jeg håber på, at jeg finder et oppe i fjeldene.
Da vi kom hjem lavede vi mad, og jeg væltede en halv gryde kødfars ud på jorden. Smukt arbejde.
Efter måltidet gik Karsten ind for at lægge sig. Kenn lavede en eller anden form for bær-te, mens jeg tog opvasken, spritapparat og bouillon med ned til elven, hvor jeg så vaskede op og hyggede mig.
Jeg fik senere besøg af de to andre.
Jeg må dog ændre min udtalelse med hensyn til myg, da det vrimler med dem efter vores hjemkomst fra bjerget.
Efter vi var gået i seng ved 21-tiden begyndte det at klø noget så forfærdeligt. Vi faldt først i søvn ved 23-tiden.