Torsdag d. 2. juli
Vi startede med pakningen hos Karsten kl. 11:30, og var færdige en times tid senere.
Engang hen på eftermiddagen bliver jeg ringet op af en lidt flov Kenn. Han befandt sig allerede i Rønne, men havde glemt sit pas – dette kunne blive forlangt som legimation for billetterne.
Jeg fik forklaret hvor det lå henne, og jeg lovede, at jeg nok skulle finde det.
Klokken nærmede sig 20:30, hvor afgangen skulle ske.
Mine søstre, som sørgede for transporten, kørte mig først ned til Kenn, men dernede kunne jeg ikke finde noget pas, så vi tog op til Karsten, og der stødte vi på flere problemer, da vi ikke havde plads til bagagen.
Vi skulle nemlig have endnu en passager med – en veninde til fam. Mogensen ved navn Lise (ca 20 år).
Har vi nu husket det hele?
Nå, men vi kom da til Rønne og fik sagt farvel til søstrene.
Et lille stykke tid efter, at de var kørt, fandt jeg ud af, at min mad til to dage i toget, stadig stod i bilen.
Jeg var grædefærdig.
Men lige inden jeg kom ombord kom redningen – mine søstre vendte tilbbage.
Vi kom ombord og fik gode pladser.
Kenn stødte til os lidt efter.
Der var, som der plejer, fra starten kamp om puderne.
Trods nogen støj fra nogle passagerer, fik vi dog sovet næsten hele natten.
Lise lovede os morgenmad i Holte, og det sagde vi ikke nej til. Da vi havde spist morgenmad, sad vi og læste og snakkede til 12-tiden, hvor vi alle sammen tog ind til byen.
Kenn glemte “selvfølgelig” rugbrødet i Holte, hvilket resulterer i, at vi må undvære rugbrød i den tid, som vi er i Lapland.
Da vi var kommet til Hovedbanegården, prøvede vi at finde Spejdersport.
Vi pegede i hver vores retning og prøvede alle tre retninger, men fandt det først da jeg havde spurgt om vej.
Vi fik købt ind, og så skulle vi tilbage, hvilket tog næsten lige så lang tid som udturen.
Så ventede vi en times tid på toget, og da det kom fandt vi hurtigt vores pladser, og turen gik nu op ad kysten.
Vi nåede Rungsted og toget gik i stykker. Ud alle sammen – og vi havde lige indrettet os.
Ude på perronen ventede vi så 2-3 minutter, så ind i det samme tog med det samme lokomotiv igen. Latterligt.
Og her sidder vi så nu og venter på næste gang.
Karsten sidder og leger med Rubiks terning og Kenn sidder og… – ja, hvad laver han egentlig?
Foran os har vi nu 28 timer i tog – men hvad fa’en, det er jo bare dejligt.
Det regnede hele dagen i hovedstaden, og vi blev temmelig våde, men synet af alle de søde piger varmede os en hel del.
Vi opdagede dårlig nok overfarten Helsingør-Helsingborg før passkontrollen var där. “Skandinaviska medborgara, ok”.
Vi havde så småt regnet med hele kupeen for os selv, men sådan skulle det ikke gå. Vi fik besøg af en nordmand, hvis første sætning var: “Jävla svenska!”
De to andre sagde, at han havde enormt sure tæer, men jeg kunne ikke lugte noget, da jeg var ved at blive snottet.
Men han fortalte os ellers at vejret var dårligt i hele Norge – det lover jo fremragende.
Han gav os nogle gode råd om bærplukning, men kunne ikke forstå, at vi ikke havde fiskestang med.
Det tog vi er med må være et lokaltog, da det standser ved ethvert lille udsted: Astorp, Klippan, Perstorp osv.
Hvis det gør det hele vejen, så forstår jeg godt, at det tager så lang tid.
Nordmanden fandt dog ud af, at han havde taget det forkerte tog: “Jävla”
og nu over til noget helt andet – lidt poesi fra Karstens side
Toget
Bløde linjer
Grønt
Ting der farer forbi
Og bliver til mørke.
Ringende klokker
Ding Ding
Der som et englespil
Fortæller om fare
Byer og mennesker strømmer forbi
Identitesløse og ukendte
Ligger de bag os
Tågen og regnen
Udvisker hurtigt de sidste glemte rester
Af vores hurtige fremtog
Nu skal Karsten på wc, og Kenn har overtaget terningen, mens jeg febrilsk sidder og kigger på kortet. Hvor fanden er vi?
Karsten er vendt tilbage med våde tæer og et meget dårligt indtryk af wc’et. Nåhr, hvor er det synd!
Vi er i øjeblikket i Alvesta, men hvor i h…. ligger det? Jeg har fuldstændig mistet følingen med Sverige.
Vi er lige blevet tilbudt en soveplads til 35 skr. Nej tak – vi er tre i kupeen, så vi klarer den nok.
Klokken er nu 20:37 og vi forlader Alvesta. Hurra, jeg har fundet Alvesta. Vi er meget længere end jeg havde regnet med.
Klokken er nu 22:06, og vi er nået til søerne. det regner stadig, men landskabet er blevet lidt mere hyggeligt og bakket. Det er stadig lyst udenfor.
Kenn er begyndt at jodle efter at vi har spillet kort. Det lyder forfærdeligt, især da Karsten synger julesalmer til. Jeg er bare ved at være temmelig tilstoppet i næsen.
“Vi nærmer os”, sagde jeg, da vi var nået op til 3. del af kortet – og foldede de resterende 6 dele ud…
Vi nåede Hallsberg kl. 23:30. Afgang kl. 24:00. Da sov de begge to, og jeg lægger (sætter) mig til at sove nu. Godnat.