Dag 27: Astorga – Foncebadón (26km – 670m)
Endnu en dejlig dag – tror faktisk, at jeg må have savnet det bakkede landskab med op og ned og lidt træer og buske.
Nemt og hurtigt at komme ud af Astorga og så næsten i gåsegang i 5 kilometer til første kaffebar – og der er allerede kø helt ud på gaden.
Vi tager chancen og går videre til næste, der dog først viser sig efter næsten 10km – men har tilgengæld solskin på gadebordene, tortilla, friskpresset juice og te.
Får hilst på både Bill, Jeff og farmand Martin og Paula fra Italien, som vi løber ind i hele tiden.
Og sandelig om ikke, der lige kommer de første nordmænd og sætter sig. De er dog i voldsom god form, så de har allerede hentet en uge på mig.
De smugtræner dog også, da de er vandre-turguider på Gran Canaria halvdelen af året.
Efter morgenmaden får Peter løbepas og jeg går resten af dagen alene.
Jeg får min Siesta lige før dagens stigning begynder for alvor og får spist det sidste chokolade fra i går sammen med en magnesium-flaske.
Stigningen op til Foncebadón er på en blanding af løs skiffer og “rullesten”, hvilket bestemt ikke er mit favorit underlag – men jeg slipper jo så for det i morgen.
Peter har næsten overtalt mig til at vi skal have solopgangen ved Cruz de Ferro, der nok er én af de mest ikoniske seværdigheder på Caminoen.
Et stort “grimt” jernkors, der står på en dynge sten, hvor pilgrimmene ligger en sten, der symboliserer, hvad de gerne vil efterlade af eksempelvis problemer, sygdomme ełler lignende.
Jeg har altså ikke nogen sten med – der er ikke nogen, der behøver at samle mine eventuelle problemer/sygdomme op.
Vi har kun små 3 km derop i morgen.
Herberget viser sig at være en total perle og vi bliver modtaget med åbne arme og et stort glas vand.
Vores enkeltsenge står i et separat rum uden dør og vi er glade for at hun ikke havde andre ledige, og at jeg sagde ok til at betale de ekstra 7€ pr seng.
Efter indtjekning drak jeg en hel kande vand og en cola mens Peter var i bad. Herefter fik jeg mit bad og vi begge fik kigget på lidt vasketøj.
Ude ved tørresnoren kom vi i snak med en ældre (sgu nok på min alder) amerikansk kvinde og vi blev enige om at gå et par huse ned i byen og dele et par øl og et par timers snak om alt muligt. På et tidspunkt kommer en canadisk kvinde, som jeg tidligere har snakket med, og tilslutter sig selskabet.
Ved 17:30-tiden bliver vi dog enige om at bryde op, for lige at få varmen under dynen inden paella’en kl 19.
Det bliver en kold nat kan jeg allerede mærke, så jeg har sikret mig et ekstra tæppe.