Dag 24: León – Fridag
Sikke en luksus at give sig selv og ens fødder!
God seng og en fornuftig nats søvn inden et dejligt stille og roligt morgenbad.
Tøj på og køre 5 etager ned med elevatoren for herefter begynde at tømme en morgenmadsbuffet.
Få noget mere tøj på, da temperaturen endnu ikke er kommet over 3gr og så afsted for at finde katedralen – burde ikke være så svært – men den fik alligevel gemt sig bag nogle høje bygninger, men for en gangs skyld kunne Jeff – som vi endnu engang løb ind i – hjælpe.
Han havde fundet farmand i går aftes, så alt var klar, til de også skulle afsted i morgen – 20-25km etaper, hvilket jeg synes er ret sejt – 77 år gammel!
Endnu en fantastisk flot katedral.
Jeg kan ikke lade være med at prøve at forestille mig hvordan mennesker for 800 år siden ville reagere når de trådte ind i sådan en kæmpestor bygning af sten og farvede glas mosaikker. De må have følt, at de vitterlig var i Guds hus – eller i det mindste i entreen.
Overvældende – intet mindre.
Vi brugte nok et par timer og sluttede af med en kop kaffe, hvor vi blev enige om, at nu var tiden kommet til den sidste planlægning.
Vi var egentlig imod tanken om at planlægge det hele – men det er nu, at alle kommer på vejene for at få beviset/Compostelaen.
Der var også begyndt at dukke en silhuet af flybilletter op i baghovedet – hvorfra og hvortil. Peter skulle jo trods alt om på den anden side af jorden.
Inden der var gået en time havde jeg lavet en råskitse, som vi kunne arbejde ud fra, og så begyndte kreditkortet at gløde.
Flybilletter blev bestilt fra Madrid til henholdsvis Melbourne og Billund sammen med togbilletter fra Santiago til Madrid.
Lejlighed i Santiago centrum, så vi ville have et døgns tid til at se byen, katedralen og hente vores Compostela og så ellers begynde at booke herberger de sidste 300 km.
Så det betyder jo, at Peter og jeg faktisk har besluttet os for at følges de sidste kilometer, uden at det direkte er blevet sagt højt – bare en naturlig reaktion på de sidste dage.
Det er dog en underlig fornemmelse pludselig at se enden på eventyret.
Ved 16-tiden mente vi, at vi var sultne, så vi gik på jagt efter tidlig aftensmad. Vi fandt 2 pizzaer, men efter at have spist lidt over halvdelen, så måtte vi give op. Vi var faktisk ikke sultne, så vi lod resten stå.
Jeg er faktisk spændt på, om det vil være en mulig reaktion, når jeg kommer hjem igen.
Lad dog være med at spise det, hvis du ikke har brug for det!
Der er nu styr på de næste 5 dage og slutningen fra Santiago og hjem – så der er bare et hul på en håndfuld dage, der nok falder på plads indenfor kort tid.
Og i morgen står den så igen på støvede veje og i underkanten af 30km.