Dag 22: Sahagún – Religios (31km – 360m)
Vi blev kun 3 på værelset og utroligt nok så sov vi alle længe. Den første stod først op lidt i 7, så klokken var 8, inden jeg begav mig på vej mod sidste stop på Mesetaen, der slutter ved León.
Jeg havde igen 2 senge på hånden og jeg gav Peter den ene og beholdt et spændende sted selv.
Et lille herberg, der bliver rost for hyggen – dog er det vegansk!!! , så der bliver ikke kød i dag.
Sarah manglede også en seng. Peter var dog overbevist om, at hun ville tage en nat mere i klosteret for at samle kræfter.
Jeg kunne dog ikke trylle flere frem (på det tidspunkt), så hun ville tage tidligt afsted (som altid) sammen med en af de andre australiere og håbe, at de kunne komme forholdsvist først i køen.
Kedelig dag på vejen – egentlig utroligt så meget det kan skifte. Hele dagen gik faktisk på stier tæt på landevejen.
Jeg fik morgenmad inden 10km i en skøn lille gårdhave og har konsekvent udskiftet Lerche ud med te. Men senoraen var løbet tør for appelsiner, så det blev juice fra køleskabet.
Først her så jeg Peters besked (som han sendte aftenen før). De havde opgivet AirBnB og han havde derfor booket et værelse med 2 enkeltsenge. Jeg fornemmede, at han gerne ville have selskab, så jeg spurgte om vi skulle dele – Ja! Og store øl!
Han har gået for meget sammen med alle pigerne, der stort set er vegetarer og afholdsfolk alle sammen. Gad vide om vi skal jagte en stor ko i morgen…
Jeg fik holdt et par gode lange pauser og da jeg manglede ca 10km lagde jeg mærke til en pige i 20’erne, der gik og havde ondt – Er du ok? “Ja” med tumbs up.
Da jeg nogle kilometer længere henne på en rasteplads-bord/bænk/skygge måtte stoppe op, grundet beskeder fra mit veganer-herberg, fik den unge indhentet mig igen og satte sig.
“Vabler eller?” – Nej, hun havde kramper og så var jeg forholdsvis sikker på forklaringen: Manglede vand!
Det har blæst en pelikan hele dagen og der har ikke været en sky på himlen og temperaturen er nok steget til et-par-og-tyve.
Jeg havde et par små flasker vand, som jeg havde købt for et par dage siden – som back-up – og tilbød hende én af dem.
Hun hed Maria og kom fra Canada og havde rent faktisk ikke mødt andre canadier – jeg kunne fortælle, at jeg havde mødt mange.
Måske, jeg bare skal til at tale med folk!
Tja – meget godt udgangspunkt.
Hun havde gået 40km i går og nu 30 i dag – tror da fanden, at hun har kramper.
Hun havde heller ikke garanti for en seng i nat – derfor var hun endt op i 40km i går – og jeg fortalte, at jeg lige var blevet kontaktet af mit herberg, da de kunne tilbyde mig en køje i stedet for den emergency-bed jeg først havde fået – så hun kunne da prøve det herberg.
Hun havde faktisk selv haft kig på det.
Væk var hun, mens jeg fik pakket mig sammen og fik afsluttet korrespondancen med herberget.
Hvis det var fordi, at de havde fået et afbud, så havde jeg sendt Maria fra Canada i deres retning. Det var de glade for – om jeg ville have at de skulle reservere den til hende? Ja, og hun var nok 500m foran mig.
Jeg fik indhentet Maria lige som hun skulle forhøre sig på byens første herberg.
“Hvis du vil, så jeg reserveret en seng til dig.”
Umiddelbart overrasket og så glad.
Vi blev modtaget af en kvindetype i slut-tyverne med vandre/militær støvler og ring i næse og bryn samt rasta-hår – men hvilken oase.
Totalt fede omgivelser og lounge-musik i haven.
Badefaciliteter, hvor tøjet ikke bliver vådt, når man bader – Fantastisk (hvad de også har fået at vide).
Om jeg har bragt Maria i forlegenhed ved den lidt højere pris (16€) ved jeg ikke.
Nu ved jeg hvad Urska mente, når hun den første aften sagde, at hun ledte efter person hun var på Caminoen.
Det er ikke er spørgsmål om at være “Den frelsende Engel” eller sætte sig op på en piedestal. Det er bare al den venlighed og taknemmelighed, der smitter – Man hjælper simpelthen hinanden helt naturligt.
Jeg har sjældent følt mig så velkommen og tryg, som jeg har gjort i de sidste 3 uger.
Simpelthen fantastisk!
Så har jeg lige afsluttet min veganske pilgrimsmenu.
Ganske fornuftigt salat efterfulgt af en god fyldig ris, bønne, linse grøntsagssuppe afsluttet med en form for frugtsalat.
Jeg går mæt i emergency-bed.
Jeg har nok 40 kvadratmeter med “påklædnings skærme” sammen med en, der ligger på en madras i den anden ende af rummet – Luksus!!!