Dag 11: Lagroño – Navarrete (12km – 240m)
Så er jeg i gang igen!
Sikke en aften. Jeg tog afsted i god tid for at finde en hæveautomat, som jeg kunne tømme. Det er lidt nemmere med kontanter. Mange herberger og barer tager ikke kreditkort, selvom det er blevet flere efter Corona, og foodtrucks og donativo-boder tager kun kontanter.
Så jeg gik ud i aftenvarmen, og da jeg havde en forventning om at temperaturen ville falde i løbet af aftenen, så det var den langærmede, der kom på. Der er altså et helt andet liv når klokken har passeret 6-7 om aftenen, så er det ligesom at smilene bliver lukket ud og børn leger og griner.
Vi skulle mødes på hjørnet af en park og jeg var der næsten en time før, så jeg satte mig udenfor en bar/restaurant og fik en espresso og en kold øl. Pengene var vist ok, men den unge servitrice var vist ikke vild med at have en ubarberet og svagt støvet pilgrim siddende, så da jeg havde drukket ud, flyttede jeg mig 20 meter ind i parken i stedet. Roserne var det helt store fotomotiv og børn legede med bolde og hinanden.
En lille pige fangede min opmærksomhed da hun simpelthen hvinede af glæde over at se en jævnaldrende dreng. Straks begyndte de at lege med vand oppe ved et bassin og jeg ventede konstant på at hun skulle falde i. Det skete dog ikke, men hendes mor måtte dog et par gange vride skørtet, da det naturligvis hang i vandet flere gange.
Så fik jeg øje på hollænderen, som jeg aldrig fangede navnet på. Så kom Puerto Rico Leslie og til sidst danske Stine. Sheree havde meldt afbud grundet smerter og Leslie havde fået at vide at hun skulle holde sig i ro i minimum 4-5 dage. Både hollænderen og Stine havde allerede besluttet sig for at blive en dag mere i Logroño – der var vist noget med en kroning i England, som de ikke kunne leve uden…
Anyway – vi kunne alle 4 høre tapas/pinchos kalde på os, og i løbet af 5 minutter var vi i kvarteret, hvor de lå som perler på en snor. Forestil jer Jomfru Ane Gade bare med små restauranter/vinhuse. Vi gik ikke langt så måtte vi ind og prøve. Jeg startede med noget chorizo-lignende og tændstik-tynde chips og et glas Rioja – tøserne valgte kammuslinger. Jamen altså: Engle begyndte at synge og da Stine kom ud med 2. portion af store rejer og ananas garneret med hvidløg, så røg et par stykker af os ind for at få det samme – og nu tog englene os med helt op. Hold kæft det var godt!!! Og et glas mere.
Jamen vi skulle da prøve noget andet også.
Leslie forlod os. Hun var kommet på medicin.
Hun fortalte, at hun havde været i den amerikanske hær og blandt andet havde været i første “sending” til Operation Dessert Storm i Kuwait/Irak. Da hun senere blev gravid forlod hun militæret og flyttede med manden tilbage til Puerto Rico, hvor han er dykker og fanger saltvandsfisk til akvarier.
Videre ned ad gaden måtte vi prøve igen. Mere rødvin og denne gang crianza-udgaven og så måtte jeg bare prøve en røget sardin på avocado-creme – så kunne jeg gå på skyerne og måtte også lige hjælpe hollænderen med hendes kartofler med aioli – og lige et glas mere – men så brød vi også op.
Hollænderen var blevet skilt for 10 år siden da hendes mand fandt en yngre udgave, og efter at have været gal i skralden et års tid, havde hun nu opdaget friheden til at gøre hvad hun ville og nød det.
Stine havde en del issues, som vi undlader og ville heller ikke med på billedet, så jeg har klippet hende ud. Men intet ødelagde aftenen!
Jeg slentrende “hjem” igennem den stadig summende og glade by. Mennesker og børn overalt. Leben foran barer, restauranter og ishuse.
Jeg fik låst mig ind via en online “nøgle” og hoppede i seng. Selvom jeg sov alene på værelset, så stoppede jeg lige propper i ørerne, for at lukke nattelivet ude.
Back to normal rent søvnmæssigt – men så havde jeg god tid til fodpleje og pakke rygsækken.
Ud i gaden ved 8:30-tiden og se om der skulle være noget morgenmad på vejen. Lørdag og voldsom lokal motionering på pilgrimsstien. Jeg tog det meget stille og roligt – jeg havde rigtig god tid og ville hellere bruge en time mere og kunne gå igen i morgen.
Selv en ældre herre på +80, der var ude at powerwalke overhalede mig.
Halvvejs ude af byen måtte jeg lige hilse på et egern og stoppe op grundet et træ i nærheden var levende af bier/hvepse. Google og jeg er lidt i tvivl om det er et johannesbrød-træ eller en alm. tretorn.
Det er lunt og trykkende i vejret og der er udsigt til en lille smule regn i aften, men kommer nok ikke under 25gr før i overmorgen.
Turen går ok – fødderne “brænder” lidt og gør også ondt de værste steder, men jeg er glad for at være i gang igen.
Så er jeg tæt på Navarrete og kommer forbi resterne af et middaldergammelt pilgrims-hospital og en af de gode lokale Rioja vingårde.
Så er jeg fremme ved Angel, der styrer herberget og som den første kan jeg vælge seng og tage et bad, mens han vasker og tørrer mit tøj for 10€.
Aftensmaden bliver igen vegetar Paella og morgenmad er ad libitum i morgen tidlig. Seng og mad for 25€.
Nu jagter jeg sengen til i morgen og satser på at fødderne kan klare omkring 20km.