SNYD!!!

Dag 10: Torres del Rio – Lagroño (3km – 30m)

SNYD! – TABER! – TØSEDRENG! – Mine fødder min Camino!

Det bliver en kort vandrehistorie i dag.

Ved 19-tiden blev vi smidt i “fangekælderen”, hvor der var dækket et langt bord. Fra bunden af sad 2 svenske kvinder og Sara samt Theis og jeg.

Klemt inde i den skandinaviske enklave sad en italiener fra Sardinien, som jeg prøvede at kommunikere med på en blanding af spansk, italiensk, engelsk og fingersprog. Det var ikke helt nemt, men vi blev hurtigt enige om at der manglede vin på bordet, som trods alt dukkede op lige inden hovedretten.

Forretten bestod af en ubestemmelig ?kyllinge-suppe?” med noget pasta og ukendt blæver, som Theis mente var brød. Smagen var ok – “Skik følge eller land fly”. 

Det ordsprog kendte Sara ikke så hun spiste ikke meget.

Hovedretten var paella med et kyllingelår pr mand. Risen var en lille smule brændt på, men uanset så er jeg fan af smagen og sammensætningen.

Desserten har jeg derimod ikke set lyset i: yougurt naturel i plastikbæger. Ja det er nemt, men ikke særligt sexet – og jeg spiser det. Jeg synes dog at kunne erindre fra mit tidligere forholdsvise korte spanske liv, at dessert ikke lige er topprioritet.

Herefter var der lidt improviseret brasiliansk guitar og sang fra en af pilgrimmene og så en tidlig seng ved 21-tiden. 

Kroatien lå allerede i køjen så jeg havde de 40 cm for mig selv inden de 2 på toppen skulle kravle i seng.

Jeg fik stoppet ørerne godt og lukkede dermed det værste snorken, snak og venden/drejen sig ude.

Det er iøvrigt nogle gode ørepropper. Jeg er vild med, at de ikke skal stoppes ind i øregangen, så jeg mærker dem slet ikke om natten, selvom jeg stort set kun ligger på siden.

Theis og Sara var ude af køjerne allerede ved 5:30 tiden og kroaten kort efter. Jeg tog det stille og roligt og ventede til 6:30.

Jeg fulgtes med et par brasilianere op til bussen og fik også selskab af en ung britisk pige. Bussen kom med de normale 15-20 min forsinkelse og inde i bussen sad blandt andet Stine, som var den danske kvinde, der snakkede med alle sydafrikanere på Oasis.

Hvor mange fod/benproblemer hun har ved jeg endnu ikke helt, men hun kunne fortælle at den gode Wayne (Sydafrika) havde været til lægen og fået konstateret en gedign infektion, så han er under kraftig penicillin behandling.

Hun sad i øvrigt og snakkede med en hollandsk kvinde, som jeg også har set før og inden vi fik set os om, så har vi over morgenmaden arrangeret vores egen pilgrimsmiddag i aften.

Morgenmaden bestod iøvrigt af cafe con leche, en lækker bocadillo med æg og bacon, en croissant og en trippel!!! friskpresset appelsinjuice.

Middagsselskabet består af de 2 føromtalte samt Leslie, der er Puerto Ricaner/amerikaner samt Sheree fra Australien. Så undertegnede skal på tøsetur og Leslie, der jo snakker flydende spansk viser vej til tapas.

Holland, Puerto Rico & Australien har alle skinnebensbetændelse og 2 af dem har booket tid hos en fysioterapeut senere i dag.

Jeg kunne først få mit eneværelse kl. 14, så fordrev tiden på en bænk og fik arrangeret en overnatning i morgen på et herberg i Navarrete, så det bliver en skånetur på 12-13 km, hvilket fødderne forhåbentlig er klar til.

Jeg er noget træt af, at turen er blevet suppleret med en bus. Et alternativ kunne have været at blive en nat mere i Torres del Rio, men det var altså ikke tiltalende, og da jeg hverken er fanatisk eller hellig, så vil jeg hellere trække en busbillet og forhåbentlig være klar til Mesetaen, som jeg ser meget frem til, end jeg vil være Superman og risikerer større problemer. Det kan stadig være, at det udvikler sig i negativ retning, men mon ikke rettidig omhu kan reducere risikoen?!

På billedet ses lidt af førstehjælpskassen. Jeg er ikke tilhænger af compeed plaster, da det kræver at vablen du lukker inde i flere dage er helt ren (og er den det i et fællesbad?), så vil jeg hellere sætte lidt “hud” over og derefter lidt tape, for så kan jeg give det lidt luft og holde øje med udviklingen.

Her efter en god uge, må jeg sige at turen lever op til alle forventninger. Vejret har været fantastisk og heldigt. Hverken Theis eller dem der startede før mig havde klart vejr og flere gik igennem tåge, så de intet så. De blev lidt misundelige over mine billeder.

Naturen er alt hvad jeg håbede på og årstiden gør, at der næsten hele dagen er fuglesang. Om kort tid holder de kæft grundet varmen.

Herbergs-livet er gået over al forventning. Jeg har ikke problemer med snorkende med-pilgrimme og alle er flinke og rare ved hinanden. Det er ikke luksus, men det må du heller ikke forvente til 10-15€. Jeg går konsekvent efter herberg med fællesspisning – så behøver jeg ikke at tænke på mad og snakken går ganske godt over noget mad og vin. Og igen: 3 retter til 10-15€!?

Skiltningen har været i top og jeg har kun været i tvivl 1 eller 2 gange (og så selvfølgelig søvngængeragtigt gået forkert 1 gang).

Indtil videre har underlaget været en blanding af mindre asfaltveje, gode grusveje af forskellig bredde, skovstier og endelig hvad jeg vil kalde “flodsenge”, hvor det typisk går opad eller nedad og hvor det er ler blandet med rullesten – og den belægning er jeg ikke fan af.

Det eneste minus har været overnatningssituationen. Man er nødt til at planlægge en dag frem, hvilket tager lidt af spontaniteten, men c’est la vie!

Og hvis man skal bruge ca 500 kr på en overnatning af noget bedre kvalitet et par gange, så tror jeg faktisk det er godt givet ud.

Jeg tvivler på at jeg når Santiago (uden mere “snyd”), da jeg nok allerede er en dag bagud, men som jeg hele tiden har pointeret: Det er Turen/Caminoen og ikke målet, der er vigtigt for mig.

Men det bliver godt med Tapas i aften.