Dag 7: Eneriz – Villatuerta
Nu ligger jeg i en af Casa Magicas 5 hængekøjer og er taknemmelig for at jeg er nået hertil.
Alt det nedstigen fra Pyrenæerne har givet mig en anseelig vabel under venstre fod. Uden at gå for meget i detaljer så 5 x 2 cm lige der hvor man sætter foden ned hver gang.
Men Pyrenæerne er et overstået kapitel og min Camino starter nu. Jeg ville ikke have undværet turen fra SJPdP til Pamplona, men det er nu man bliver støvet og overvældet af landskabet, dufte og de små landsbyer, der pludselig dukker op.
Og når man har ondt i foden, så skal tankerne på noget andet.
Gårsdagens pate-bocadillo blev ikke til noget. Damen, der solgte mig den, roste ellers mit valg og den kunne holde sig til ’27, så… Men jeg var altså ikke helt tryg ved den lodne overflade – muligvis en alternativ konserverinsmetode, jeg ikke lige har hørt om – men der tager jeg altså ikke chancer, så tørt brød og cola og vand. Jeg skal nok få taget revanche.
Så kunne jeg jo passende lige følge lidt med FCM’s sejr over Silkeborg samtidig med at jeg fik booket en seng på et herberg med det fantastiske navn: Casa Magica – og se solen gå ned over bjergene og byen og så i seng.
Den venstre fod er noget øm, selvom vablen er punkteret et par gange.
Dejlig hård seng og ingen snorken – kun fra køleskabet et par gange. Kirkeklokkerne hørte jeg heller ikke rigtig efter de første par gange – de bimlede hver halve time og kirken lå lige overfor.
Men det mest fantastiske ved natten var dog frisk luft og en fugl, der sang hele natten. Umiddelbart lød det ikke som en nattergal, men der kan jo nemt være andre, der er natteaktive. Men fantastisk sang var det.
Efter morgenmad og intensiv fodbehandling forlod jeg lejligheden i det bløde morgenlys kl. 7:30.
Ud på “motorvejen” og lige få overstået de livsfarlige første små 3 km. Det første stykke foregik langs asparges-marker, hvor de er godt i gang med at høste de hvide – kæft de er store! Skal jeg iøvrigt have til forret i aften.
Endelig kunne jeg forlade trafikken og slå vejen forbi en af de rigtig gamle seværdigheder på Caminoen.
Santa Maria Eunate er fra det 12. århundrede og 8-kantet, og man mener, at den måske havde noget med Tempelridderne at gøre. Den var selvfølgelig lukket.
Turen fortsætter op – på ømme fødder – og jeg mener OP – til den første lille by, men ingen barer har åbent på ruten, så jeg må gå lidt længere end mine sædvanlige 4-5 km inden morgenmad.
Så når jeg den “normale” etape-by Puente La Reina, og så er der held – jeg gider dog ikke gå ind på et herberg og spise, så jeg vælger kalorier i dag. Konditori med cafe, zumo og 2 forskellige croissanter. Ja tak! Og så hilser jeg lige på Urska for første gang.
Så begynder det for alvor! Hold nu op, hvor er det bare smukt. Støvet grusvej, blomstrende grøftekanter, hvor gyvel og raps kæmper om den mest fremtrædende duft.
Kornmarker er på vej og bølger i vinden. De første vinranker melder også deres ankomst og små olivenlunde. Nå ja, total blå himmel, lille landsby med tegltage på toppen og selvfølgelig en ørn vågende over det hele og efterhånden 25-30gr.
Og sådan fortsætter det faktisk hele dagen. Til tider glemmer jeg helt mine fødder.
Får da også lige sved på panden, da der pludselig kommer en stigning på 98 m over en kilometer. Den var ikke fed at gå ned af, men trods alt bedre end Pyrenæerne.
Jeg får naturligvis holdt nogle pauser og møder det ældre amerikanske ægtepar fra de første dage og der er humøret også fint og så naturligvis Urska 5-6 gange mere. Hun skal til en by længere end mig, så da vi pauser for sidste gang ved en impulsiv donativo-bod, hvor man både kan få vand, sårbehandling, hvidløgsbrød og lidt kiks og så betale hvad man synes (fedt koncept), så vinkes der på gensyn.
De sidste kilometer er lange og pinefulde, men et syn som dette hjælper lidt
Jeg kunne godt have stjålet det æsel – men endelig er jeg i det magiske hus!
Blev man bare lige taget godt imod? JA!!!
Sæt dig ned og hav et glas koldt vand. Stille yoga/mindfulness musik og bare en helt igennem fed stemning. Om jeg skulle have aftensmad også – JA TAK… Paella (vegetar godt nok) og asparges, peber og mayo til forret og noget kage-værk til dessert og selvfølgelig vin og vand. Seng og mad for 40€.
Og nu vugger jeg i en hængekøje og har booket en seng til i morgen – det bliver vist temmelig fladt i morgen, så mon ikke fusserne kan klare de ca 20km?!
Ups – 27km og 600 op.