Dag 6: Pamplona – Eneriz
Vi skal have noget musik
Tidlig aftensmad med Erich – han havde fundet nogle favoritter på sin sightseeing-tur, så jeg lod ham vise vej. Jeg er jo voldsomt lidt kræsen, så det kunne ikke gå helt galt.
De første 2 steder var køkkenet dog lige lukket – om det åbnede igen senere kunne vi ikke helt forstå – men alle gode gange tre.
Fisk til Bjerregaard og spareribs til Erich og ØL til begge – og så kunne snakken begynde, for på trods af, at vi har spist og sovet sammen og nu deler “lejlighed” så aner vi intet om hinanden.
Erich er gift og har 2 voksne døtre. Ingen børnebørn af flere forskellige årsager, såsom en vægelsindet vatnisse af en kæreste til den ene, der nu er smidt ud og en kvindelig kæreste til den anden.
Erich fik en voldsom fratrædelsesgodtgørelse fra et teleselskab – 3 år på halvtid og herefter 3 år på “ingen tid” og alle 6 år med fuld løn. Og han er lige blevet 60. Ikke desto mindre døjer han med en depression grundet fratrædelsen, som han håber at caminoen kan hjælpe ham ud af.
Fik selvfølgelig også vendt verdenssituationen med krig i Europa og vores syn på eksempelvis USA’s natur, kultur og våbenlov.
God mad og hyggelig aften og vi var tilbage på værelset før kl 21. Og jeg har stadig intet hørt om sovesituationen i morgen nat…
Så begyndte det – Det var voldsomt varmt selvom der trods alt var 20 cm åbning over døren.
Men: Tak for kaffe en banegård. Vores værelse var det første på gangen, med det resultat, at hver gang nogen skulle ind/ud eller på toilet, så blev ganglyset tændt og døren smækket. Alle senge på modsatte side af den 90cm brede gang bestod af alkover i 2 etager, så gardiner blev trukket for og fra i et væk. Rygsække blev rumsteret med og lige omkring 22 (som er sovetid) skulle en i bad og bruge den mest arrige føntørrer – og enten virkede den ikke særlig godt eller også var der meget hår. Det tog en evighed!
Erichs kone mente, at han snorkede, men det mente han var noget sludder efter at han var stoppet med at ryge for 3-4 år siden, og jeg havde faktisk heller ikke bemærket det – men hold da op – jeg har da aldrig hørt noget lignende. Det var helt morsomt til sidst. Det var det eneste man kunne høre i ca halvanden time.
Behøver jeg at sige, at Søvnkvalitet ikke blev forbedret i nat.
Heldigvis begyndte folk at rumstere lidt før kl 6 så vi sagde farvel lidt i 7. Erich skulle have morgenmad så jeg pakkede færdig da jeg helst vil gå 4-5 km inden min morgenmad.
Lige som jeg trådte ud af herberget stødte jeg ind i det engelske par og vi fulgtes ca 20 meter, så var der en bar med morgenmad til dem.
Ud af byen og langsomt begyndte dagens stigning at vise sig. Heldigvis er det fremragende vejr for specielt nedstigningen kan være rædselsfuld i regnvejr – glat og mudret.
Pitstop ved en bager og lige købe et brød og juice – just in case.
Og så lige i udkanten af Pamplona ligger min morgenmad så. Rigtig hyggelig bedstefar, der bliver helt glad over, at jeg også vil have tortilla con potatas sammen med min cafe con leche.
Der er løg i denne gang, men super start på dagen. Lige som jeg skal gå, så laver englænderne endnu et pitstop, hvilket de jo lige får en kommentar på.
Up the hill – Av hvor er det bare smukt.
Vi skal helt op til vindmøllerne og Pilgrims monumentet, der består af pilgrimme fra alle tider gående i lang række.
Endnu et pitstop og jeg får mig en ny hat, pate til bagerbrødet og et par colaer. Og endelig lykkes det mig at få en seng. Det bliver igen en lejlighed, som denne gang ligger 5 km fra ruten… 100€ og ekstra 10 km…
Men der er vist hverken hårtørrer eller voldsom snorken med i prisen.
Toppen blev nået og “figurerne” beundret og ned med mig. Jeg kan ikke lide det og fødderne heller ikke og jeg kan mærke at en ny vabel er på vej under selve trædepuden.
Hvis ikke jeg havde haft vandrestavene, så var jeg ikke kommet uskadt ned.
Kæmpe hjælp til at sænke farten, tage lidt af trykket fra fødderne og ikke mindst holde balancen. Alle uden stave overhaler jeg på vej ned.
Så bliver det en helt anden verden. Pyrenæerne ligger nu bag mig og jeg dumper ned i et dal-landskab, der bare er smukt, solrigt og hvor der er læ.
Trædepuden gøre nu ondt hver gang jeg træder på en af de runde eller spidse sten – og dem er der mange af. Kom nu, der er kun omkring 10 km til fred og ro.
Jeg møder altså lidt af hvert. Dagens top-3 må være:
1: Far & søn på cykel – han er ikke mere end 8 år og de snakker fransk, men knægten brokker sig ikke en eneste gang – jeg møder dem nok 5-6 gange. Ikke nemt at gå dagens strækning, men på cykel…
2: Kæresteparret, der snakker spansk, og det er ingen tvivl om hvis ide det var. Hold kæft hvor var hun sur gående demonstrativt 10 m efter ham.
3: “Tysktalende” ældre herre, der ihvertfald ville prøve alle de spanske gloser af, som han mente han kunne. Men hende i hatte-cola biksen fattede ikke et ord hvad han sagde og jeg fattede ikke det tyske, så måske Schweiz eller Østrig.
Endelig skal jeg drejer fra ruten – 5 km tilbage.
Det bliver ved med at være smukt – de sidste 3 km foregår langs en landevej hvor de kører rigtig stærkt – heldigvis en bred cykelsti – vi er jo på Miguel Indurains hjemmebane.
Lige som jeg tror jeg er foran lejligheden, så ringer min telefon. Det er udlejeren, der på spansk og kun spansk vil høre om jeg er fremme. Jeg forsøger at forklare ham at jeg er i tvivl – eller Google er, og så bliver jeg også.
Han lægger på og jeg prøver at forfatte en sms via translate, men den vil ikke gå igennem.
Imellemtiden har jeg fundet stedet og ringer igen.
Espera! Og bedstemor kommer ud og selvom hun er godheden selv, så er det langt fra alt vi forstår.
Jeg får hele rundturen og da det langt om længe siver ind, at det kun er mig, så vil hun hellere give mig en anden lejlighed. Den er lidt mindre og har ekstra køjesenge i stedet for enkeltsenge og jeg kan jo ikke være mere ligeglad, som jeg også får hende forklaret: Esos solo mañana.
Så jeg skifter – og under 5 min efter bytter jeg tilbage igen, for nu kom der nogle andre, der skulle have den.
Der går mindst en halv time med bytten rundt, finde nøgler og få pas frem og tilbage – det hjalp lidt da barnebarnet kom og fik testet noget engelskundervisning.
Så nu er tøjet vasket og det skal jeg også og så må jeg hellere få prøvet pate/bocadillo – og finde en seng til i morgen.
Men Av hvor er her smukt!
Nå ja: 27 km og 700 højdemeter