Karsten og jeg havde ofte snakket om en tur til Lapland. Samtalen blev is\u00e6r f\u00f8rt efter vores vellykkede “Bornholm Rundt” tur i sommeren 1980.
Efter den tur mente vi, at vi havde den n\u00f8dvendige “g\u00e5rutine”, som en tur i fjeldene kr\u00e6vede.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 en dag bestemte vi, at nu skulle det v\u00e6re.
Vi pr\u00f8vede at skaffe oplysninger mht rejsen derop, og der faldt vi over DIS Rejser, som jeg kontaktede og billetter blev bestilt.
Turen derop (og hjem) kom til at koste 507 kr. pr. person, men derudover skulle l\u00e6gge rejse til K\u00f8benhavn; manglende udstyr, der skulle k\u00f8bes; mad og lommepenge.
S\u00e5 for mit vedkommende bel\u00f8b rejsen sig til ca. 2.000 kr.<\/p>\n\n\n\n
Vi modtog vores billetter, udstyr og mad, og en dag kom Karsten og spurgte om jeg havde noget imod, at rejsen fik en tredie deltager – nemlig Kenn, som havde spurgt sin klassekammerat, om han m\u00e5tte tage med.
Vi blev enige om, at det var i orden, hvis han selv s\u00f8rgede for ekstra telt, egen mad osv. Det var ok.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 n\u00e6rmede datoen sig for afrejsen, og Karsten og jeg tog til Roskilde Festival, og da vi kom hjem, s\u00e5 begyndte den paniske pakning.
Havde vi nu plads til det hele?
Havde vi nu det rigtige med?
Vi havde garderet os godt imod myg, da vi havde l\u00e6st om nogle, som var blevet \u00e6dt af myg deroppe.<\/p>\n\n\n\n
Torsdag d. 2. juli skulle vi rejse.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 trods af, at teksten foreg\u00e5r i en helt anden del af Norden, og ikke har s\u00e5 meget med fjeldvandring at g\u00f8re, s\u00e5 tager jeg Piet Heins tekst med alligevel.<\/em><\/p>\n\n\n\n Jeg vandrer i Jotunheimen uden bestemt m\u00e5l for dagsrejsen. Fjeldene st\u00e5r til alle sider om mig som et panel halvt op ad himlen. Karsten og jeg havde ofte snakket om en tur til Lapland. Samtalen blev is\u00e6r f\u00f8rt efter vores vellykkede “Bornholm Rundt” tur i sommeren 1980.Efter den tur mente vi, at vi havde den…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-1214","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-lapland"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vandreblok.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1214","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vandreblok.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vandreblok.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vandreblok.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vandreblok.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1214"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/vandreblok.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1214\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1219,"href":"https:\/\/vandreblok.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1214\/revisions\/1219"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vandreblok.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1214"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vandreblok.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1214"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vandreblok.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1214"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
Man er i et m\u00e6gtigt m\u00e5nekrater, eller midt p\u00e5 Vorherres kindtand.
N\u00e5r jeg finder et fristende pas, g\u00e5r jeg igennem det. N\u00e5r en fjeldknude lokker mig, m\u00e5 jeg over eller omkring den og se den fra den anden side.
Ved aften kommer jeg til Glittertind og sl\u00e5r lejr. N\u00e6ste morgen g\u00e5r jeg op p\u00e5 dens top af evig sne og ser ud over fjeldene.
Og s\u00e5 viser det sig, at den vej, jeg er kommet ad, som jeg troede var s\u00e5 temmelig lige, set heroppefra har en helt uventet form.
S\u00e5dan er menneskehedens vej gennem de forskellige udviklingsfaser.
Eller rettere: menneskehedens udvikling er som et bjerglandskab i t\u00e5ge – foretaget af en n\u00e6rsynet person med \u00f8jnene bagud vendt og uden kompas.
Fra det enkelte punkt p\u00e5 vandringen har man ikke umiddelbart noget overblik over vejens form og det virkelige omfang af de retnings\u00e6ndringer, som vejsvingene medf\u00f8rer, eller af det sande forhold mellem store og sm\u00e5 ting.
Det \u00f8jeblikkelige perspektiv med dets overdrivelse af det n\u00e6re fortegner billedet.
Piet Hein<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"