Når man nu har “fået” en halv fridag, så er det måske på sin plads med lidt refleksion fra den gode seng og stadig under dynen.
Jeg er ikke nogen engel, og jeg har ikke den (for andre end mig selv) rigtige mening eller holdning, så…
Hontanas begyndte at vågne ved 5:30-tiden – eller det vil sige at pilgrimmene begyndte – krofatter møder først ind 8:30, og jeg kan blive indtil middag, hvis jeg vil.
Nå, pilgrimmene starter tidligt, og for manges vedkommende før kl 6 – og her skal man lige tænke på, at solen først stod op kl. 6:57 her i Hontanas, så det er i mørke, hvor kun pandelampen viser vej.
Hvorfor?
Dem, jeg har spurgt er kommet med forskellige forklaringer såsom:
At de godt kan lide roen om morgenen – bortset fra i går, så har jeg haft den.
De kan godt lide at se verden vågne op – det synes jeg heller ikke, at jeg er gået glip af.
Jeg har også set solen stå op.
Men…så kommer de også først til herberget, så de slipper for at reservere – så de stadig føler sig som “rigtige pilgrimme”.
Hm! Jeg havde også en drøm om, at jeg skulle lade fødderne bestemme fra dag til dag, men den må jeg indrømme, at jeg ikke engang pakkede væk, men simpelthen lod blæse væk, ligesom min hat i Pyrenæerne.
Jeg har så truffet mit valg – min Camino, you know – og prioriteret garanti for en seng, når jeg kommer frem – fremfor friheden til at stoppe op og lade skæbnen råde.
Jeg går ikke hurtigt og bliver derfor overhalet flere gange end jeg selv overhaler.
Jeg har heller ikke oplevet meget køkultur, når man så er kommet frem til herberget (typisk 1-2 timer før åbningstid), og da jeg ikke rigtig er en “møve-røv”, så ville jeg nok også her blive overhalet.
Derfor har jeg valgt min Camino, hvor jeg lader de morgenfriske (efter eftermiddags søvn) tage afsted, og hvor jeg typisk, som en af de sidste har ro til at pakke både rygsækken og fødderne.
Jeg bruger så derimod lidt af eftermiddagen på at finde en seng til næste dag, da jeg er kommet frem til at jeg hellere vil have det stress, der forlanger, at jeg skal kunne klare distancen end den stress, der lurer hele dagen om der nu er en seng, et stykke pap i en sportshal eller en 150€ nødløsning.
Mit valg – min Camino – og andre træffer andre valg, for de er på deres Camino.
En anden ting, som jeg har bidt mærke i, er hvordan Spanien har ændret sig.
For +30 år siden, hvor jeg i en periode boede og arbejdede hernede, lå der rigtig meget skrammel og affald alle steder og jeg kunne ikke begribe, at de f.eks. ikke havde en pantordning.
Jeg ser ikke mere affald i gaderne og grøfterne end i Danmark og i alle byer jeg er gået igennem – specielt de store – så har der været affaldssortering i containere ude ved gaden – og folk bruger det. Visse steder er det ovenikøbet nedfældet under gadeniveau (som jeg blandt andet også har set på miljøstationer på Bornholm).
Der bliver også gjort noget ud af udsmykningen på gavle og under broer o.lign. og umiddelbart får det lov at blive uden at blive ødelagt af graffiti.
Skal vi måske til at kigge lidt mod syd?!
